Ofte stillede spørgsmål

Vi forsøger at gøre alting så enkelt som muligt, men vi ved godt, hvor stressende bryllupsplanlægning kan være. Derfor har vi samlet nogle af de spørgsmål, vi oftest får, for at give jer ekstra klarhed, når I skal beslutte jer for at leje jeres bryllupsblomster hos Bloomster Flowers.

Indhold, der kan skjules

Hvordan virker det?

At leje blomster fra Bloomster er så nemt som 3 trin:

1. Udforsk vores hjemmeside og find de blomster, du gerne vil booke.

2. Skriv til os på hello@bloomsterflowers.com med de ønskede blomster og din bryllupsdato for at tjekke, om de er ledige. Hvis alt er tilgængeligt, betaler du 20% af den samlede pris for at bekræfte din booking. Vi kontakter dig 1 måned før den store dag for den endelige betaling.

3. Cirka 2 uger før dit bryllup sender vi dine blomster til dig. Når festen er ovre, pakker du blot blomsterne ned igen og sender dem retur til os inden for 5 hverdage.

Hvorfor vælge kunstige silke blomster i stedet for ægte blomster til dit bryllup?

  • Budgetvenlig skønhed – for vi ved, at bryllupper er en dyr fornøjelse!
    Traditionelle bryllupsblomster kan nemt koste over 10.000 kr., men hos Bloomster Flowers tror vi på, at luksuriøse bryllupsoplevelser ikke behøver koste en formue. Vores udlejningsmodel med smukke silke blomster gør det muligt at få drømmebryllupsblomster til en budgetvenlig pris.
  • Du ved præcis, hvad du får!
    Med traditionelle florister beskriver du dine ønsker, håber de forstår din vision – og ser først resultatet på selve bryllupsdagen. Med Bloomster Flowers ved du præcis, hvilke blomster du får. Du modtager dem endda ca. 2 uger før brylluppet, så der er tid til at lave ændringer, hvis noget ikke helt matcher dine forventninger.
  • Ingen bøvl på dagen.
    Bloomster Flowers’ blomster skal hverken vandes eller beskyttes mod sol – selv ikke på varme sommerdage. De er lette og nemme at flytte rundt på, hvis du vil genbruge blomsterne fra ceremonien til festen (et genialt hack både for budgettet og miljøet!). De er den perfekte, low-maintenance løsning til din store dag.
  • Allergivenlige for dig og dine gæster.
    Så du skal ikke bekymre dig om, at jeres romantiske ceremoni bliver afbrudt af nys og kløende øjne – kun smil og glædestårer.

Hvor leverer I til? 🇩🇰

Vi leverer til hele Danmark, men bemærk, at levering ikke er inkluderet i vores priser, og at kunden selv skal betale for leveringen.

Kan jeg tilpasse nogle af de produkter, jeg ønsker at leje?

Hos Bloomster Flowers tilbyder vi ikke tilpasninger. Der findes mange dygtige florister i Danmark, som specialiserer sig i at skabe skræddersyede blomsterarrangementer til netop din stil og bryllupstema. Vores fokus er at lave smukke bryllupsblomster til overkommelige priser, som kan bruges igen og igen på en bæredygtig måde – og det er dét, vi er bedst til 🤍

Vil Bloomster Flowers hjælpe med opsætning af blomsterne til vores bryllup?

Hos Bloomster Flowers tilbyder vi ikke opsætning eller dekoration som en del af vores service. Vi fokuserer på at levere blomsterarrangementer, der kræver minimal eller ingen opsætning, men det er i sidste ende brudeparrets (og evt. venner og families) ansvar at sørge for, at de lejede blomster bliver sat op på dagen, så de skaber det udtryk, I ønsker.

Kan vi se blomsterne i virkeligheden, før vi booker? 🌸

Du kan møde os og se nogle af vores blomster til bryllupsmesser rundt omkring i Danmark i 2026. Vi deler altid på vores Instagram, når vi deltager i en messe – så husk at følge med på @Bloomster_Flowers. Vi planlægger at deltage i Bryllup.dk’ messer i København, Odense og Aarhus.

Det er desværre ikke muligt at få tilsendt en prøvepakke med blomster inden booking, og vi leverer heller ikke blomsterne mere end 2 uger før brylluppet.

Vi forsøger at vise en række billeder af hvert produkt i forskellige omgivelser, så du kan få et godt indtryk – men du er altid velkommen til at skrive til os, hvis du ønsker flere billeder af et bestemt produkt 🌸

Kan jeg kun leje blomster fra den samme kollektion?

Nej – du er meget velkommen til at lade din kreativitet få frit spil og vælge de produkter, du synes bedst understøtter det dekorative tema, du ønsker til jeres bryllup.

Jeg er bekymret for, om de blomster, jeg modtager, er af god nok kvalitet, hvis de allerede har været lejet ud til andre bryllupper.

Bare rolig – vi ved, hvor vigtigt det er, at alt er i topkvalitet på jeres store dag. Vi foretager et grundigt kvalitetstjek af alle blomsterarrangementer, når de bliver returneret efter udlejning. Hvis en blomsterdel viser tegn på slid eller skade, tager vi den ud af sortimentet og erstatter den med en ny.

Og det er netop det fantastiske ved at arbejde med silkeblomster i høj kvalitet – de er skabt til at holde og blive brugt igen og igen. Du kan derfor være helt tryg ved, at du modtager smukke blomster i god stand, som kun vil bidrage til magien på jeres bryllupsdag.

Hvad nu hvis jeg gerne vil beholde min brudebuket? 💐

Vi forstår, at en brudebuket har en særlig betydning og affektionsværdi. Hvis du er interesseret i muligheden for at købe din brudebuket (eller andre af vores blomster) efter brug, er du meget velkommen til at kontakte os – så vil vi gøre vores bedste for at imødekomme det.

Er kunstige silke blomster et mere bæredygtigt valg til bryllupsblomster? ♻️

Det kan de være! I modsætning til naturlige bryllupsblomster, som kun holder én dag, kan vores silke blomster hos Bloomster Flowers genbruges og nydes flere gange – hvilket forlænger produkternes levetid betydeligt og mindsker bryllupsaffald.